Hvornår opfatter hunden omgivelserne som os
og
Hvornår forstår hunde belønning!
?
I forbindelse med forskningen om forståelse for begrebet selvkontrol (stress) er der dukket flere sidegevinster op.
Disse sidegevinster kan beskrives som:
Forstå, at din hund er klar til læring.
Essensen er meget enkel:
Hvis hundens hoved bevæger sig fra side til side, skal man ikke starte på en øvelse og samtidigt i den anden ende heller ikke rose hunden, før hovedet er i stå.
Aflæsning af hund inden øvelsens start.
Der er stor forskel på de enkelte individer, hvor nogen lærer hurtigere end andre i nogen situationer, mens det i andre situationer er fuldstændig omvendt.
Man kan altså via hundens signalgivning med hovedet se på hunden, hvorvidt den vil få en høj indlæringsgrad eller en lavere indlæringsgrad af den aktuelle øvelse.
Man kan metaforisk sige, at hundens hjerne kører i en konstant tempo, der fint svaret til lavt driftleje.
Når driftlejet hæves eller stressen indtræder går alting hurtigere, men hunden hjerne kører stadig i det konstante tempo og er derved bagud i opfattelse.
Eksempel:
Korrekt udførelse:
Optimering af hundens hjernehastighed.
Hvis en hund via sin optræning stille og roligt har fået optimeret hjernens hastighed, så er der ingen problemer, idet hunden derved får fuld forståelse for selvkontrol og derved udebliver stressen.
"Hovedbevægelserne"/stressen kan indtræde, blot man løber for hurtigt ad indlæringstrappen.
En analog ligger ind over fx driftsarbejde - standøvelser.I starten er hunden længe om at finde sin stand, men med træning bliver hunden hurtigere og hurtigere til at finde sin stand.
Er hunden klar til at blive belønnet – Ros?
Grundprincippet i belønning til en hund er, at belønningen skal starte højst 0,84 sekunder efter hunden har udført den fastsatte mål i træningen.
Ja – dette er helt korrekt, men der mangler måske lige en ting.
Kan hunden i det hele taget forstå, hvad den bliver belønnet for?
Det kan den sagtens, når den er i lavt driftleje eller totalt ude af stress, men mange af de
praktiske øvelser laves under forhøjet driftleje, der også øger sandsynligheden for indtrædelse af stress.
En simpel øvelse som på plads kan tage lang tid at indlære, hvis hundens hoved ikke er i ro, når der belønnes.
Når hunden sætter sig, så afvent til hovedet er i ro, hvorefter der belønnes. Hundens hjerne befinder sig nu i nuet – altså sidder ned. Så længe hovedet kører frem og tilbage, så er hunden i en tidligere fase, fx står op. Belønnes der for dette, så lærer hunden at står op.
Fjernelse af uønsket adfærd eller fejl i øvelserne.
Vi mennesker opfatter meget hurtigere end hunden – når vi har sagt Nej/Føj, ja så må hunden da kunne forstå det, men det er ikke altid tilfældet.
Tilsvarende her skal hunden befinde sig i samme "tidsperiode" som os mennesker – ellers kan den uønskede adfærd ikke ændres.
Såfremt hundeføreren føler, at det er nødvendigt med kommandoen Nej/Føj, så er denne adfærd lig med positiv straf. Positiv straf vil næsten altid afstedkomme indtrædelse af stress.
Hunden får en adrenalinudskillelse og serotoninerne i nervebanerne går i stå. Indlæringen bliver uhåndterlig.
Kommandoen Nej/Føj skal derfor altid efterfølges af en negativ straf (5+).
Altså gøre ingenting – og her menes det bogstaveligt: gøre absolut ingenting – stå fuldstændig 100% stille uden en eneste bevægelse.
Dette er nok den sværeste øvelse at indlære i en hundefører.
Hændernes totale ro er den vigtigste del – og samtidigt er det lige hænderne, der hver gang lige skal et eller andet!
Få hunden i nuet.
Hvis man vil fjerne hundens hovedbevægelser – altså få hunden i samme tidsperiode, så skal man udelukkende benytte sig af negativ straf.
Stå stille og gør absolut ingenting, indtil hundens hoved er i ro.
Hunden er nu i nuet - i overensstemmelse med vores opfattelse !
Nu forstår hunden, hvad det er vi ønsker!
